Tyk foredragsholder - der bekæmper stigmatisering... A' hvaffor noget?
Jeg ved, hvordan det er, at leve som tyk, med svær overvægt eller hvad vi skal kalde det. At være elefanten i rummet og altid være “hende den tykke”.
Jeg ved også, hvordan det er at kæmpe med de mange kilo. At have udfordringer og faktisk slet ikke ønske at være i en krop med så mange kilo.
Men jeg ved også, at både du og jeg er meget mere end vores kilo. Vi fortjener et godt liv og at blive behandlet ordentligt. Vi fortjener respekt.
Det vil jeg meget gerne fortælle dig meget mere om. Måske ændrer det noget? Måske gør det din og min dag bedre? Måske – og kun måske – gør det en lillebitte forskel på sigt, at vi alle bliver lidt klogere.