fbpx

Brød på lowcarb manér

Nemme og velsmagende opskrifter på forskellige former for lowcarb venligt brød. Her er alt fra rugbrød og franskbrød til små snacks som pølsehorn og den slags. Det er både opskrifter, der egner sig til madpakken, morgenmaden og som mellemmåltid. Flere af opskrifterne er basisopskrifter, der kan udvides med andre smage og lignende efter behov og fantasi. Fælles for disse lowcarb brød er, at de ikke er samme “krumme” som almindelige hvedebrød. Dette skyldes manglen på gluten, og er noget, man lige skal vænne sig til, når man spiser lowcarb. De vil oftest føles blødere og knap så sprøde, hvorfor det kan være en fordel at varme eller riste mange af brødtyperne.

Alle sidens opskrifter bygger på lowcarb/LCHF/KETO grundstenene. Det vil sige, de er primært opbygget af kød, protein og fedt. Kulhydraterne er der i form af grøntsager og ingredienser som fløde, creme fraiche og lignende. Men kulhydratindholdet er holdt lavt i mine retter. Samtidig er retterne ofte forholdsvis kalorielette, fordi de er med fokus på vægttab. Ofte kan du selv vælge at justere på fedtprocenten på eksempelvis fløde, creme fraiche og kød for smag og behov.