Foredrag

Foredrag

Jeg har levet med overvægt og siden svær overvægt hele mit liv. Allerede som folkeskolebarn i de mindste klasser, var jeg det runde barn, der blot blev større og lå på den røde kurve hos sundhedsplejersken. Det resulterede i en folkeskoletid med massiv mobning, isolering og virkninger heraf op gennem den kommende uddannelsestid og spæde start på arbejdsmarkedet. Mobning og svær overvægt allerede fra en tidlig alder har betydning, og det er vigtigt, at vi sætter ind på området. Ikke alene forebyggende, men også med at italesætte og bekæmpe den mobning, der dagligt ses rundt omkring på landets skoler.

Foredrag: Når stigma former barndommen - konsekvenser og forebyggelse

Vi ved godt, at stigmatisering starter allerede fra barndommen i form af mobning. Det forekommer fra de helt små klasser i folkeskolen. Men hvor mange ved egentlig, hvor stor betydning, det har for det enkelte barn, der bliver mobbet? Stopper betydningen af mobningen, når barnet går hjem eller når det unge menneske består sin folkeskoletid – eller er det noget, der trækker tråde ind i voksenlivet? Og hvis det gør, hvordan kommer det så til udtryk?

Hvad er mobning og vægtstigmatisering i det hele taget, hvorfor er det vigtigt at vi italesætte det og hvad kan vi stille op? Alt det og meget mere tager jeg dig igennem sammen med en personlig beretning om emnet.

Foredrag: Altid tyk og den betydning, det har haft

Gennem hele mit liv har min krops størrelse spillet en stor rolle. Lige fra det buttede barn med de tykke kinder til kvinden på mere end 200 kilo og en livsgnist der forsvandt fra øjnene. Hvordan kan man lade stå til og bare blive større og større? Lægger man ikke mærke til det – og hvorfor formår man ikke at stoppe op og gribe fat om problemet? Hvad er i det hele taget problemet når man bare kan “lukke munden og lette røven” ?

Jeg tager dig gennem mit liv med anekdoter, oplevelser og personlige beretninger. Kombineret med faglig viden og konkrete værktøjer til, hvordan vi kan arbejde på at knække kurven og hjælpe mennesker med svær overvægt.

Jeg afholder gerne foredrag både privat, på skoler, for foreninger og hos virksomheder der måtte have interesse for emnet og/eller blot ønske at blive klogere på alt det med overvægt, vægttab, mobning og stigmatisering i samfundet

Kontakt mig på +45 2243 7857 eller benediktejensen87@gmail.com
ved ønske om foredrag og pris