fbpx

Opskrifter

Her på siden finder du min samling af opskrifter. Der er retter til alt fra hverdagsaftensmad til diverse former for tilbehør og kager. Der vil løbende komme nye opskrifter til. Fælles for hele dette opskriftsafsnit er, at kulhydraterne holdes lavt, mens smagen holdes i top. Savner du noget, eller har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Opskrifterne er på nuværende tidspunkt ikke ernæringsberegnede officielt, men dette vil komme med tiden eller være at finde i mine tilhørende madplaner.

Alle opskrifter bygger på lowcarb/LCHF/KETO grundstenene. Det vil sige, de er primært opbygget af kød, protein og fedt. Kulhydraterne er der i form af grøntsager og ingredienser som fløde, creme fraiche og lignende. Men kulhydratindholdet er holdt lavt i mine retter. Samtidig er retterne ofte forholdsvis kalorielette, fordi de er med fokus på vægttab. Ofte kan du selv vælge at justere på fedtprocenten på eksempelvis fløde, creme fraiche og kød for smag og behov.

Generelt er der tale om hverdagsmad, men der har også sneget sig brød og kager ind under de forskellige punkter. Min tilgang er liberal, så det du finder her, er lowcarb og ikke rendyrket striks keto.