fbpx

Tilbehør til lowcarb madlavning

Har du kødet på plads til aftensmaden, men mangler en idé til, hvad du kan servere dertil? Eller overvejer du at grille, men kan simpelthen ikke komme på tilbehøret dertil? Så tag et kig i afsnittet her, som omhandler tilbehør til lowcarb madlavningen. Det kan eksempelvis dreje sig om diverse former for mos – med broccoli, blomkål eller selleri. Det kan også være fritter af forskellig art. Eller måske er det en form for ovnbagte grøntsager. Kun fantasien sætter grænser for hvordan, man kan bruge forskellige grøntsager. Her i opskriftsafdelingen vil jeg dele opskrifter på stort og småt slags tilbehør til forskellige former for mad. Noget går godt til alt, andet passer til nogle specifikke ting. Fælles er, at kulhydraterne er holdt lavt, mens smagen er i top.

Alle sidens opskrifter bygger på lowcarb/LCHF/KETO grundstenene. Det vil sige, de er primært opbygget af kød, protein og fedt. Kulhydraterne er der i form af grøntsager og ingredienser som fløde, creme fraiche og lignende. Men kulhydratindholdet er holdt lavt i mine retter. Samtidig er retterne ofte forholdsvis kalorielette, fordi de er med fokus på vægttab. Ofte kan du selv vælge at justere på fedtprocenten på eksempelvis fløde, creme fraiche og kød for smag og behov.